Sund morgenmad kan ses på vægten

Det bedste udgangspunkt for et varigt vægttab er en sund morgenmad. Det er det første måltid, og det skal lægge grundlaget for resten af dagen.

Desværre er der mange, som har fået den misforståelse, at det kan hjælpe på vægten at springe morgenmaden over. Intet kan være mere forkert.

Husk på at din krop lige har fastet i 8-10 timer mens du har sovet. Du har derfor brug for energi og næring.  Faktisk mener eksperter, at morgenmaden bør udgøre minimum 25 % af dit daglige kalorieindtag.

Hvis du spiser et sundt morgenmåltid, behøver du ikke spise en masse mellemmåltider inden frokost. Derved vil du alt andet lige tabe dig i det lange løb. Så spring aldrig morgenmaden over.

Undgå sukker

Det er dog ikke helt lige meget, hvad du spiser til morgenmad. Der findes en lang række usunde morgenmadsprodukter, der feder mere end de mætter.

Det gælder om at få mange fibre., således at du får en god mæthedsfølelse, der varer så lang tid som muligt.

Til gengæld skal du undgå produkter med sukker. Visse morgenmadsprodukter indeholder helt op til 35 g. sukker pr. 100 g. Derfor burde de rent faktisk stå i slikafdelingen i stedet.



Så check varedeklarationen inden du køber et produkt. Og gå udenom om morgenmadsprodukter, der indeholder mere end 10 g. sukker pr. 100 g. Jo mindre sukker jo bedre.

Et godt eksempel på produkter, hvor du skal kigge dig ekstra godt for, er müsli. Her kan der være stor forskel i mængden af sukker pga. det tørrede frugt. Så vælg den kalorielette version.

Vælger du et produkt, der slet ikke indeholder sukker, er det helt ok selv at drysse en teskefuld sukker. Alternativt kan du vælge lidt rosiner, nødder eller frisk frugt.

Sammensæt en sund morgenmad

Et godt eksempel på et sundt morgenmåltid er mulighed er rugbrød eller fuldkornsbrød med fedtfattig ost(dvs. max. 30+/17 g. fedt pr. 100 g.). Og ikke noget med at putte smør på.

Alternativt kan du spise havregryn, havregrød eller øllebrød. Tilsæt gerne fedtfattige mælkeprodukter og lidt frisk frugt eller frugtmos.

Du kan også vælge yoghurt. Men så bør du spise yoghurt natural med frugt i stedet for frugtyoghurt.