Slankekur der virker

Madpyramiden anno 2011

KostpyramidenMadpyramiden (også kaldet kostpyramiden) blev introduceret første gang i 1976 og har i 2011 fået et nyt udseende i takt med den nye viden om kost.

Grøntsagerne er rykket ned til bunden af madpyramiden, mens ris og pasta er flyttet fra bunden til midten af pyramiden. Kartofler, rugbrød og havregryn forbliver i bunden, men nu er der kun tale om fuldkornsprodukter.

Man har valgt at vægte fuldkorn og fiberrige produkter højere end tidligere i kostpyramiden, og det hvide brød, ris og pasta er flyttet op i midten.

Det er nu større fokus på at de grove grøntsager er vigtige, fordi de indeholder flere fibre og har et større vandindhold.

Følger man kostpyramiden anno 2011 betyder det, at man får flere vigtige næringsstoffer pr. energienhed. Dette kan i sig selv virke slankende.

Ca. 96 % af den danske befolkning kender til madpyramiden fra 1976. Selv om mange af os ikke lever slavisk efter den, er den dog et vigtigt redskab for langt de fleste, når de handler ind og tænker på sundhed og vægt. En løbende opdatering af kostpyramiden er derfor vigtig, så den hele tiden følger den tid, vi lever i; og dermed også bliver et nyttigt kendskab til nye generationer.

Kostpyramiden kræver stor viden om kost ved vægttab

“Skal man tabe sig, hvilket kan gøres lettere ved at spise mere protein, må man lære, hvordan man bruger vegetabilske kilder som bønner og ærter, da de animalske proteinkilder er i toppen af kostpyramiden. Kan man ikke det, vil pyramiden ikke være optimal i forhold til vægtregulering. Pyramiden bliver også lavet med en vis pragmatisme, og kød pr. energienhed er dyrt. Hvis man eksempelvis fandt ud af, at kaviar var supersundt, ville den formentlig aldrig havne i bunden, fordi det er så dyrt”

Citat: Thomas Meinert Larsen.

Bør kostpyramiden vendes på hovedet?

Igennem de senere år har en række eksperter debatteret omkring, hvorvidt kostpyramiden skulle vendes på hovedet. Eksempelvis er olivenolier placeret i bunden i en amerikansk-middelhavsinspireret kostpyramide, mens de i den danske version befinder sig i toppen.

“Vi har sammenlignet den pyramide med den danske, og de var nogenlunde lige gode. Jeg tror, at en kostpyramide skal tilpasses de regionale kulturer, og olivenolie i bunden af den nordiske pyramide ville blive kritiseret fra flere fronter.”

Sådan forstår du madpyramiden

Hvert lag er inddelt sådan, at du skal indtage mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Hvis du for eksempel spiser grøntsager, skal du spise flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt.

Samtidig går lagene også på tværs i den nederste og midterste del. Den ene side består af frugt og grønt. Det vil sige, at du skal indtage godt med grøntsager og frugt, men at grøntsagerne og især de føromtalte grove af slagsen, skal fylde mest.

Det andet spor indeholder stivelseholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Kartofler, rugbrød og havregryn befinder sig i bunden, mens mysli, fuldkornsbrød, pasta og ris er placeret centralt i kostpyramiden. Dermed skal du spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn, mens du kan variere med mysli, fuldkornsbrød, pasta og ris engang imellem.

Fakta om kostpyramiden

Den første kostpyramide blev offentliggjort i 1976; og formålet med tiltaget har siden den første lancering været, at vejlede børn og voksne omkring, hvad de skulle spise lidt og meget af.

2011-versionen er den 14. kostpyramide, siden projektet blev igangsat.