Beregn dit BMI

BMI står for Body Mass Index og er en metode til at finde ud af, om du har den ideelle vægt i forhold til din højde.

For at beregne dit BMI, skal du kende din vægt og din højde.

Derefter ser regnestykket således ud:

BMI = vægt / (højden x højden).

Du skal altså gange din højde i meter med sig selv. Dette skal derefter divideres op i vægten i kg.

Et eksempel: En person vejer 70 kg og er 1,70 m høj. Vedkommendes BMI beregnes på følgende måde:

BMI = 70 / (1,70 x 1,70) = 24,2

Der er dog en nemmere måde at beregne dit BMI tal på – nemlig at bruge en BMI beregner. En sådan finder du øverst til højre her på websitet.

Er du overvægtig?

Når du har fundet dit BMI-tal, kan du finde ud af, om du ifølge WHO’s definitioner er overvægtig (eller undervægtig).



Tallene ser således ud:

  • Under 16,5: Stærkt undervægtig
  • 16,5 – 18,4: Undervægtig
  • 18,5 – 24,9: Normal vægt
  • 25 – 30,0: Moderat overvægtig
  • Over 30: Meget overvægtig

Vores person fra før ligger altså indenfor normalvægten.

Dog skal vedkommende ikke tage mere end 3 kg på, før personen må regnes som moderat overvægtig. Så ser regnskabet således ud:

BMI = 73 / (1,70 x 1,70) = 25,3

Beregnes BMI-tallet før børn, skal alderen tages i betragtning i forhold til, om barnet vejer for meget. Det gøres ved at sammenligne med andre børn med samme alder og køn.

Kun vejledende

Det er vigtigt at være opmærksom på, at dit BMI-tal kun er vejledende. Er du f.eks. meget muskuløs, kan dit tal godt ligge højt, selvom du ikke er overvægtig.

Det skyldes at muskler vejer mere end fedt, og du derfor har en højere vægt en den gennemsnitlige person med en mindre muskelmasse.

Så brug dit BMI som en rettesnor. Men husk også at kigge dig selv i spejlet for at finde ud af, om du er tilfreds med det, du ser.